Torsk

Torsken er en fisk, der lever de fleste steder i verden. Torsken elver blandt andet i Danmark, og denne er den såkaldte ‘Atlanterhavstorsk’, som er en familie af torsk, med det latinske navn ‘Gadus morhua’.

Karakteristisk for denne torsk er dens udseende i forhold til andre fisk. Dette er tilfældet, da torsken har en skægtråd hængende fra dens underkæbe, samt at den har et karakteristisk overbid. Desuden er noget helt specielt ved torsken, at den skifter farve udseendemæssigt alt efter dens levested. F.eks. bliver den ildrød, hvis den lever på stenet bund. Fælles for alle torsk er dog, at de har en lys linje hen ad siden.

Torsk i Danmark

Torsken i de danske farvande lever i saltvand og kan blive op til 25-30 år gamle. I forhold til torskens størrelse, så kan den blive helt op til 1,5 meter lang og veje helt op til 40 kg.

Torsken er en altædende rovfisk og lever således af andre småfisk, levende organismer og hvad den nu ellers kan komme i nærheden af. Oftest de småfisk og levende organismer mv., der opholder sig på bunden af havet, således at torsken kan angribe disse for oven.

Torsken er desuden en fisk, der helst begår sig i koldt vand, og derfor undgår den lavvandede områder om sommeren.

Den danske torsk reproducerer sig ved at hannen og hunnen svømmer sammen og parrer sig løbende. Når hunnen er befrugtet kan hun, når tiden er inde, lægge helt op til 9 mio. æg, som udklækkes efter 2 til 4 uger.

Torsken er på verdensbasis en ganske eftertragtet spise, bl.a. til danske nytårsmiddage, hvor denne tilberedes kogt. Det gode kød på torsken er der mange der kan lide og derfor er det også en attraktiv fisk for mange lystfiskere.

Torskefiskeri  

Torsken er ikke den letteste fisk at få ombord, der skal gerne kæmpes lidt med den, før du har den i nettet, eller ombord på båden. Dette gør også at mange lystfiskere, virkelig nyder at tage på torskefiskeri.

Hvilke perioder kan du fange torsk?

Det er primært i perioden fra oktober til februar måned du kan fange torsk, her kommer de også gerne helt tæt ind til kysten.

Når de går tæt på kysten, er det her, der er mange lystfisker der får en succesoplevelse at stå ved kysten i et par waders og fange en stor fed torsk, er en af de store succesoplevelser der findes som lystfisker.

Fangst af torsk

Hvordan får man så bedst muligt torsken til at bide på? Der er flere forskellige muligheder, alt efter hvor der ønskes at fange torsk.

Nogle af de mest brugte agn til at fange torsk med er: Pirk og forfang med sprutte, der findes selvfølgelig flere forskellige, blandt andet er der også mulighed for torskefiskeri med sandorm, jigs og crab, som er en form for kunstig agn.

Torskefiskeri med pirk

Der findes et utal af pirke, det er lige så meget området du fisker i, der har betydning for hvilken pirk der virker. Når der fiskes med pirk, er det bedst lade pirken søge ned mod bunden og så i stille og rolige ryk, tre-fem gange søge mod overfladen.

Dette får torsken til at blive interesseret i pirken og den kan evt. begynde at lege med den. Hvis der mærkes et slag, som man ikke lige ved hvad er, kan det være torsken der er blevet nysgerrig.

Ved at rykke pirken 1/2 meters penge op, for derefter langsomt at lade den falde igennem vandet igen, vil der være stor sandsynlighed for at torsken bider på.

Dette gælder ved langt de fleste pirke, her vil det være en god ide at forespørge i lokalområdet, hvilke pirke der har bedst effekt, alt efter årstid og tidspunkt på døgnet. Ved at bruge forfang med sprutter, fiskes der på en måde, meget lig med pirk.

Forfanget med sprutter, ligner små blæksprutter, der gør at torskens naturlige nysgerrighed bliver vakt. Når du lade sprutten falde mod bunden, for derefter at give tre-fem nøk opad, bliver torskens nysgerrighed for meget og den vil begynde at lege med sprutterne, for derefter at bide på.

Det skal ikke foregå i høj hastighed, stille og rolige nøk opad. Uanset hvad du vælger af de to mest brugte fangstmetoder, skal der også bruges en stærk line og en god stang der kan klare at kæmpe mod et evt. monster af en torsk.

Husk at vælge det rigtige udstyr, alt efter om du skal fiske ved kysten eller skal på havet og fange torsk. Der er gerne dybere på havet end ved kysten, så forfanget eller pirken skal være af anderledes statur, alt efter hvor du fisker henne.

Skriv en kommentar

Søg
Annonce
Seneste søgninger
Fiskemagasinet på dk4
Nye kommentarer