Pighvar

Pighvarren er en fladfisk. Med dens næsten cirkelrunde form, samt venstrevendt ansigt er det en meget let genkendelig fladfisk. Selve øjensiden har ingen skæl, men derimod en lang række benknuder.

På latin går pighvarren under navnet “Psetta maxima”. På den blinde side er kroppen hvid, mens øjensiden tager farve efter bunden.

Læs hele indlægget »

Karusse

Karussen går på latin under navnet “Carassius carassius”. Karussens mest populære kendetegn er nok, at den ikke bliver særlig lang. Dog bliver kropshøjden rimelig stor i forhold til længden af fisken, og derfor kan den godt svømme rundt og ligne sådan en lille prop, med dens enorme højde i forhold til resten af kroppen.

Herhjemme i Danmark opleves karussen i to forskellige former. Den første er damkarussen, hvilket er en lille og spinkel udgave, som sjældent bliver længere end 20-25 centimeter. Den anden form for karusse der findes, er søkarussen.

Læs hele indlægget »

Multe

En multe, eller på latin “Chelon labrosus”, er ikke en fisk du støder på hverdag i de danske farevande. Faktisk har du kun mulighed for at møde multen i de danske sommermåneder, da den plejer at slå sine folder i Danmark omkring juni til august.

Normalt lever den i middelhavsområdet, men når det så bliver sommer, så vandrer den stille og roligt nordpå, og lever et par måneder tæt ved den jyske vestkyst. Indimellem kommer den også ind i Kattegat.

Læs hele indlægget »

Lubbe

Kært barn har mange navne. Sådan kan lubben fint beskrives. Ikke nok med den bliver kaldt lubbe, så går den også under navnet lyssej. Mange folk forveksler den samtidig med en anden sej, nemlig mørksejen eller blåsejen.

På latin går den under navnet “Pollachius pollachius”. Det mest velkendte navn for lubben er dog lyssej.

Læs hele indlægget »

Aborre

Næsten alle danskere kendder aborren, eller på latin ”Perca fluviatilis”. Aborren er da også en af de mest almindelige danske fisk, hvilket gør den til en yderst fanget art af de danske lystfiskere.

Hvis du selv vil på jagt efter aborren, så kan du tit og ofte være heldig med at finde den i små åer eller søer. Den elsker at svømme rundt mellem mange af søbundens planter, da den let kan finde småfisk og insekter som den kan spise.

Læs hele indlægget »

Fjæsing

Fjæsingen, som på latin hedder “Trachinus draco”, er sammen med dværgfjæsingen den mest giftige fisk der findes heroppe i Nordeuropa. Grundet de tre pigge på den forreste rygfinne, er den faldet godt til i den kategori.

Man mener at fjæsingen har været skyld i direkte drukneulykker, men hvis man er sund og rask, er det ikke livsfarligt at blive ramt af piggene. For det meste føles det bare som et lille hvepsestik.

Læs hele indlægget »

Havkat

Hvis du ikke er lystfisker, så ringer ordet havkat nok kun klokker inde i dit hoved, hvis du har set Flådens Friske Fyre fra 1965.

Havkatten, som på latin går under navnet “anarhichas lupus”, kan man faktisk finde hele vejen rundt om Danmark. Dog snæver antallet af havkatte ind, når vi når til den vestlige den af Østersøen.

Læs hele indlægget »

Havmus

Havmusen er en af de mere sjældne fisk herhjemme. På latin går den under navnet “Chimaera monstrosa”. Selvom det generelt er en meget lille fisk, så kan den faktisk blive helt op til 1,5 meter lang.

Dette er så godt nok inklusiv den lange tynde hale som havmusen har. Samtidig med, at den kan blive op til 150 centimeter, så kan den også veje hele 2,5 kg.

Læs hele indlægget »

Havtaske

Havtasken hører bestemt ikke blandt gruppen af de mere kønnere fisk i vandet. Den er derimod langtfra køn, og kælenavne som bredflab, gumminakke og Harley Davidson finder man meget nemt passende.

På latin går havtasken under navnet “Lophius piscatorius”. Man burde have medlidenhed med denne fisk, men der er virkelig en grund til, at den er en af verdens grimmeste fisk.

Læs hele indlægget »

Havål

Havålen, eller på latin “conger conger”, forbindes tit med den helt normale ål, som vi kender så godt herhjemme.

Den differentier sig dog på den måde, at den har et overbid, modsat den normale åls underbid. Samtidig befinder den sig også hele sit liv i havet, hvorimod den normale ferskvandsål findes rundt omkring i åer, søer og damme. Fælles for de to slags åle er dog, at de begge dør efter gydningen har fundet sted.

Læs hele indlægget »

Søg
Annonce
Fiskemagasinet på dk4
Nye kommentarer