Hestemakrel

Hestemakrellen bliver tit forbundet med den helt normale makrel, vi går rundt og spiser til hverdag. Dog er det ikke en særlig god spisefisk til os mennesker, da kødet har en dårlig smag af fisk, og samtidig er rimelig sejt at komme igennem. Derimod bliver den brugt som dyrefoder, fiskeolie og fiskemel. På latin går hestemakrellen under navnet “Trachurus trachurus”.

Nu til dags er der kommet restriktioner om hvornår den må fanges. Hvis der er tale om fangst i Østersøen, så er dette lovligt i perioden mellem september og november. Hvis de derimod skal fanges i Nordsøen, så må dette gøres fra april til september.

 

En fan af solstråler

Hestemakrellen har normalt sin daglige gang i vandoverfladen, og helt ned til ca. 100 meters dybde. Tit og ofte er den til at finde i de danske farvande rundt omkring Danmark, men den foretrækker dog de lidt varmere himmelstrøg. Når det er vinter, så dykker hestemakrellen en del længere ned i dybet, hvor den opstøver krebsdyr og andre småfisk der befinder sig nede i bunden af havet.

 

Om sommeren skifter den så målet til pelagiske krebsdyr og småfisk, hvilket vil sige, at de lever i det åbne vand, i stedet for bunden af havet.

 

Spiser sine børn

Den brutale overskrift på dette afsnit kommer til syne, når hestemakrellen lægger sine æg. Den har en virkelig makaber appetit, som gør, at den spiser sit yngel når disse engang skulle komme til verden. Fra mange andre dyr er vi vant til, at hunnen lige hapser hannen i sig, når parringen har fundet sted.

 

Her er det bare børnene det går udover. Gydningen finder sted om sommeren, nærmere præcist fra maj måned til august måned. Ved hver gydning kan hestemakrellen lægge op til 40.000 æg. Herefter indgår den et solidt samarbejde med brandmanden, da ynglen skjuler sig i dens fangarme. Modsat så mange andre levende ting, så er ynglen immun overfor brandmandens giftige fangarme.

Skriv en kommentar

Søg
Annonce
Seneste søgninger
Fiskemagasinet på dk4
Nye kommentarer