Helleflynder

En helleflynder er en prægtig fisk, der lever i dansk farvand. Helleflynderen er desuden den største fladfisk, der kan opleves omkring Danmark. Dermed ikke sagt, at alle helleflyndere, der fanges, er store havmonstre. Ligesom med alle andre fisk, som kan opnå stor størrelse, er det mest typisk at fange mindre eksemplarer. I Danmark er der fanget helleflyndere på op til 100 kg, hvilket også må siges at være en ganske god størrelse for en fladfisk i Norden. Helleflynder hedder forresten ‘Hippoglossus hippoglossus’ på latin (prøv lige at sige det højt 10 gange hurtigt).

Helleflynderen er en frygtet rovfisk, der også godt kan finde på at nappe en enkelt måge i ny og næ. Derudover æder den stort set alle mindre fisk den kommer i nærheden af og er særlig glad for torsk. Der er endda eksempler på, at en helleflynder har ædt mindre hajer.

Helleflynder-hunner kan gyde omkring 300 millioner. De gør det i åbent hav og helt ned til 1 kilometer. Om vinteren lever helleflyndere gerne dybt under havets overflade, mens de om sommeren trækker op og ind mod kysterne. Derfor er det klart, at man om vinteren skal have overordentligt godt held, hvis man skal have en helleflynder på krogen. Om sommeren er mulighederne derimod ganske fortrinlige, hvis man kommer forbi den jyske vestkyst, hvor chancen for helleflynder-fangst er størst.

Helleflyndere er også en særdeles populær spise i Grønland, hvor chancen for at fange fisken, må siges at være noget større end i Danmark. Ikke desto mindre er det også muligt at fange helleflyndere i Danmark.

 

 

 

Skriv en kommentar

Søg
Annonce
Fiskemagasinet på dk4
Nye kommentarer