Havørred

Havørred er en type af fisk under det latinske navn ‘Salmo trutta trutta’. Den findes bl.a. i de danske farvande, hvor den fødes i ferskvand, for derefter, oftest, at bevæge sig ud i havet, hvorefter den har fået sit navn. Søger den ikke ud for at leve i havet, kan den enten blive til en såkaldt bækørred, hvis den vælger at leve i en bæk, eller til en søørred, hvis den vælger at leve i en sø.

Havørred ligner laks

Udseendemæssigt ligner havørreden en laks, dog med den ene store forskel at dens halefinne er en smule anderledes. Havørreden kan desuden blive meget stor, da den i nogle tilfælde nemlig kan komme helt op og veje 20 kg. Havørreden kan desuden blive helt op til 20 år gamle.

Havørreden lever af småfisk og andre smådyr, blandt andet rejer, når den er i en ung alder, navnlig omkring dens 1-5 års alder. Herefter udbygger den sommetider dens hidtidige føde med lidt større bytter, hvis disse er tilgængelige.

Fra salt til fersk

Karakteristisk for havørreden er også hvorledes denne gyder. Den lever normalt i saltvand, men søger, hovedsageligt om efteråret, ind i ferskvandsområder for at gyde, hvilket er et ganske interessant fænomen. Dette forklarer også hvorfor at havørreden fødes i ferskvand, som det blev nævnt tidligere. Denne migration for havørreden kan ofte være en farefuld proces, da flere havørreder under denne tur simpelthen dør af udmattelse.

Derudover har havørreden et ry for at være blandt lystfiskernes, især fluefiskernes, foretrukne byttedyr, blandt andet grundet deres størrelse og udseende, og så er den samtidig en fin spisefisk, hvis man fanger den, på de rette tidspunkter af året, hvor den er i god kondition.

Skriv en kommentar

Søg
Annonce
Fiskemagasinet på dk4
Nye kommentarer