Guldmakrel – dorado
Guldmakrellen kan let kendes på dens med høje, flade pande, samt dens gullige farve på bugen og blålige farve på ryggen. Udover guldmakrel, så går den også under navnet mahi mahi, mens den på latin hedder Coryphaena Hippurus.
Guldmakrellen er en meget aggressiv og hurtig fisk. Derfor er det en udfordrende fangst at få hevet på land for mange lyst- og sportsfiskere. Det er en meget eftertragtet fisk, specielt grundet dens rygte som værende en af de varme vandes bedste spisefisk.
En guldmakrel er en af de mest hurtigt voksende fisk vi kender til, og kan opnå en kropsvægt på hele 50 kg, samt en kropslængde på ca. 120 centimeter. De ses dog sjældent tungere end syv til 12 kg. Samtidig bliver de sjældent særlig gamle, da en typisk alder for en guldmakrel er fire-fem år.
Samtidig med at den er hurtigt voksende, så er den også meget “let til bens”. Når den opnår sin mest optimale fart, så kan den svømme afsted med svimlende 80 km/t. Gydningsperioden finder sted i efterår samt forår. Både hannerne og hunnerne bliver kønsmodne efter fire-fem måneder. Hunnerne gyder som regel to-tre gange om året, og hun lægger alt imellem 80.000 og én million æg per gang.