Fjæsing

Fjæsingen, som på latin hedder “Trachinus draco”, er sammen med dværgfjæsingen den mest giftige fisk der findes heroppe i Nordeuropa. Grundet de tre pigge på den forreste rygfinne, er den faldet godt til i den kategori.

Man mener at fjæsingen har været skyld i direkte drukneulykker, men hvis man er sund og rask, er det ikke livsfarligt at blive ramt af piggene. For det meste føles det bare som et lille hvepsestik.

Fjæsingen befinder sig tit i de danske farvande. Den kan faktisk fanges hele sæsonen rundt, så lige meget hvornår du går på jagt efter fjæsingen, så kan du være heldig at hive den op.

Den er glad for et ligge nedgravet i det dejlige sand på havbunden, og kan tit findes på helt ned til 30 meters dybde, under sandet.

 

Fjæsingen kan spises

Tro det eller ej, men den giftige fisk er faktisk en rigtig god spisefisk. Hvis den blive tilberedt ordentligt, så smager den faktisk rigtig godt til en omgang aftensmad.

De skæres normalt ud i fileter, som du så kan bruge sammen med alverdens tilbehør. Du kan snildt grille eller stege fileten, eller eventuelt panere den. Det smager nu dejligt sådan en sommeraften.

Den normale fjæsing bliver ca. 20-30 centimeter lange. De største af slagsen kan dog komme helt op og ramme en halv meters penge, men det er nu sjældent vi finder sådanne krabater herhjemme i det danske farvand.

 

Kigger frem når vi er gået i seng

Fjæsingen ligger som regel nede på havbunden og slapper af sådan en hel dag. Når mørket så falder på, så kommer den frem fra sit skjul, og går på jagt efter føde. Den jagter typisk små fladfisk eller krebsdyr nede på bunden af havet, hvor den nemt kan finde frem til føde.

Det bruger den stort set alle nattetimerne på, så den er mæt når lyset bryder frem. Derefter kan den så grave sig ned igen, og spendere resten af dagen under sandet.

Gydningen finder sted fra juni til august. Når dette skal finde sted, så søger fjæsingen ind på lavt vand og finder et sted, hvor den stille og roligt kan ligge sine æg.

Der bliver den så indtil ungerne bryder ud af æggene, hvorefter den så går tilbage til en normal hverdag igen.

 

Hvis du træder på en fjæsing

Hvis uheldet nu skulle være ude, og du på en eller anden måde får ramt en af fjæsingens tre pigge, så skal du altså ikke ringe til bedemanden allerede. De folk som muligvis er døde af at blive stukket, skyldes blandt andet besvimelse ved stikket.

Hvis nu uheldet skulle være ude for dig, så bør du skylle det sted du er blevet stukket med varmt vand, og derefter opsøge din læge. Du skal nok overleve.

One Response to “Fjæsing”

  • Henrik says:

    Tak til dig, der har skrevet om Fjæsingen.

    Det var lærgerigt, og en humoristisk måde, det er skrevet på.

    Hilsen Henrik

Skriv en kommentar

Søg
Annonce
Fiskemagasinet på dk4
Nye kommentarer