Barracuda

Barracuda er en fisk, man nok skal være overordentlig heldig for at opleve i dansk farvand. Den lever nemlig kun i vand, der har lidt mere behagelige grader end vores hav på en kold vinterdag. Barracudaer findes både i Middelhavet og i resten af verdens varmere hav. 

Barracudaens latinske betegnelse er ‘Sphyraenidae’ (spørg ikke, hvordan det skal udtales).

Umiddelbart er barracudaer ikke synderligt farlige for mennesker, men der er dog alligevel eksempler på, at mennesker er blevet angrebet af den store fisk. Om der har været tale om deciderede angreb, er det dog svært at få klarhed over, da vi (af gode grunde) kun får menneskenes forklaring. Der er dog ingen tvivl om, at barracudaer er deciderede rovfisk og kan være farlige for mennesker. Der sidder nemlig en række særdeles voldsomme og skarpe tænder i alle barracudaers munde.

Det er meget populært at tage på såkaldte fiskerejser for at fange barracudaer. Disse rejser kan gå til mange forskellige dele af verden, men specielt omkring Australien, tager mange fiskere fra hele verden til. Det kræver godt udstyr at fange en velvoksen barracuda, der kan blive helt op til næsten to meter lang.

Barracudaer lever typisk i stimer og lever af mindre fisk. De æder stort set alt, der blot er mindre end dem selv og det tager ikke lang tid for en velvoksen barracuda at fortære et bytte.

 

Skriv en kommentar

Søg
Annonce
Fiskemagasinet på dk4
Nye kommentarer